Tid til at tale sammen
Plads til nærvær
Rosendal er designet til nærvær og den gode samtale. Her har du mulighed for at være helt tilstede i slottets rum og værelser, der er indrettet til at føles som et hjem for en stund.
Samlet omkring mødebordet, fordybet i en samtale under middagen eller på en stille gåtur i haven. Her lader vi lyden af urets konstante tikken blive et fjernt minde, så tiden kan folde sig ud.
Tid og rum er de to grundlæggende elementer i et godt møde — fra det årlige bestyrelsesmøde til større arrangementer, der samler hele virksomheden. Væk fra hverdagens rutiner og med rum til bare at være kan I holde jeres næste private møde eller event i private omgivelser på Rosendal.
Oplev Rosendal
Et Øjeblik for Dig Selv
I et af slottets 10 værelser har du mulighed for at trække dig tilbage for at fordøje indtryk, indsigter og nye perspektiver fra dagen, der er gået.
Rosendals ti værelser inviterer dig til at komme ned i tempo og nyde et øjeblik for dig selv. Med hver sin unikke indretning rummer de alt, hvad du har brug for til at finde ro og ny energi. Vi ses til morgenmaden.